mandag den 29. juli 2013

Hvad er open source?


Open source er et begreb, som betegner et produkt, hvor det grundlæggende design er offentligt tilgængelig.

Oprindeligt var det alene betegnelsen for en bestemt type software, men begrebet dækker efterhånden også mange andre ting, som f.eks, hardware og design. Overordnet er der tale om en måde at arbejde på, hvor værdier som ”deling”, ”samarbejde”, ”deltagelse”, ”gennemsigtighed”, ”meritokrati” og ”fællesskab” er i højsædet.

Hvad er open source software

Open souce software[1] er betegnelsen for software, hvor kildekoden[2] er tilgængelig for offentligheden, og hvor enhver har mulighed for (og ret til) at forbedre og distribuere programmet.

Kildekoden er en del af programmet som de fleste brugere aldrig ser og ikke interesserer sig for. Man kan populært sige, at kildekoden er opskriften til et program. Programmører kan til gengæld se hvordan programmet fungerer, og desuden foretage ændringer i koden.

Hvad er specielt for open source?

Alle programmer er bygget med kildekode, men mange leverandører sælger deres software uden at give kunderne mulighed for at se eller få kontrol over kildekoden. Leverandøren holder altså kildekoden for sig selv. Denne type software kaldes ”proprietær” eller ”closed source” fordi kildekoden er leverandørens ejendom, og leverandøren er den eneste som på lovlig vis, kan kopiere eller ændre i programkoden. Microsoft Office og Adobe Photoshop er eksempler på denne type software. For at opnå ret til at benytte proprietær software, skal brugeren erklære sig enig i betingelserne (underskrive en licenserklæring eller EULA[3]) og normalt (men ikke altid) betale for retten til at benytte programmet.

Open source software adskiller sig ved at kildekoden er gjort tilgængelig for alle. Eksempler på denne type programmer er kontorpakken LibreOffice og billedbehandlingsprogrammet GIMP. Som med proprietær software skal brugeren erklære sig enig i licensbetingelserne, men betingelserne adskille sig grundlæggende fra proprietær software. Open source licenser opfordrer nemlig til at programmet videredistribueres og deles med andre. Desuden opfordres brugeren til at bidrage til udviklingen ved f.eks. at foretage ændringer og forbedringer og levere disse forbedringer tilbage til det oprindelige produkt. Hvis brugeren udfører forbedringer, som alene er til eget brug, er der ingen forpligtelser i forhold til licensen. Hvis brugeren derimod distribuerer sine forbedringer til andre, skal det ske i overensstemmelse med den oprindelige licens. Der er forskellige open source licenser, som hver i sær har forskellige vilkår for videredistribution. F.eks. er der mange open source licenser, hvor brugeren kun må distribuere forbedringer, såfremt det sker på samme eller mindst lige så restriktive vilkår som den oprindelige kildekode blev distribueret med. Dette kaldes copyleft[4]. Organisationen Open Source Initiative har lavet en definition[5] af, hvad open source software er:
”Open source betyder ikke bare at du har ret til kildekoden og ret til at benytte programmet. Det betyder også at du har ret til at ændre koden efter dit behov, men du har ikke ret til at forhindre andre i at gøre det samme.”

Hvorfor er open source at foretrække?

Først og fremmest fordi du har kontrol over programmet. Du kan se præcist hvordan det virker, og dermed sikre dig, at programmet ikke gør noget, som du som bruger ikke ønsker det skal gøre.

En anden bevæggrund kan være, at programmet er mere sikkert, netop fordi du kan sikre dig præcist hvordan det fungerer. Desuden – fordi alle har adgang til kildekoden – viser det sig, at open source programmer ofte bliver opdateret hurtigere end proprietær software. Rationalet er, at hvis der er svagheder vil det sandsynligvis blive opdaget af en af de programmører, som kigger i koden. Det vil også være umuligt at ”skjule” fjendtlige funktioner, f.eks. spionprogrammer eller virus.

Mange som vælger at benytte open source software gør det af den grund, at de vil sikre sig imod at en enkelt leverandør pludseligt kan afskære dig fra at benytte programmet, eller måske sætte prisen for programmet op. Det beskytter også imod konsekvenserne af, at leverandøren af programmet eventuelt skulle gå konkurs. Hvis det skulle ske, kan brugerne blot – med kildekoden i hånden – bede en anden leverandør om at tage over.

Det er ikke alle brugere, som er kvalificerede til selv at forbedre programmet, men det kan ske via 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at forbedre open source programmer på vegne af sine kunder.

Er open source software gratis?

Normalt er open source software gratis, idet de fleste open source projekter gratis tilbyder installationsfiler. Men grundlæggende er det kun kildekoden der er gratis, og i visse specielle situationer, kan der være en udgift med at få kildekoden konverteret (kompileret[6]) til et program.
Som privatperson vil de fleste opleve at det er gratis at benytte open source software.

Men hvis en virksomhed, organisation eller offentlig myndighed ønsker at benytte open source software, opstår der et ”problem” i forhold til ansvaret. Når en kunde køber et stykke proprietært software, indgår virksomheden en kontrakt med en leverandør, og opnår derved visse rettigheder, f.eks. hvis der er fejl i programmet. Disse rettigheder du man ikke, når du bruger open source software. Du har ikke betalt for programmet og du har ikke indgået en aftale med programmøren. Derfor har du ikke krav på at få rettet evt. fejl. Dette forhold kan for nogle kunder være alvorligt, specielt hvis det er et ”kritisk” system.

Forholdet kan uden problemer løses ved at tegne en service- og supportkontrakt med en 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at yde denne service til sine kunder.

Kilde

Denne artikel er en oversættelse og omskrivning af artiklen ”What is open source”[7] som er licenseret som Creative Commons.

Henvisninger

  1. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Open_source
  2. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Kildekode
  3. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/EULA
  4. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Copyleft
  5. The Open Source Definition: http://opensource.org/docs/osd
  6. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Compiler
  7. What is open source? https://opensource.com/resources/what-open-source 

torsdag den 25. juli 2013

LibreOffice 4.1

København, Torsdag den 25. Juli 2013

LibreOffice 4.1.0 – et vendepunkt for bedre interoperabilitet

LibreOffice 4.1 er den 6. version siden LibreOffice blev præsenteret første gang, den 28 September 2010. Programmet kan downloades til Windows, Mac og Linux her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/ 

Endnu en gang præsenterer The Document Foundation en kontorpakke med et væld af nye funktioner. Samarbejde med andre kontorprogrammer og håndtering af forældede dokumentformater er et af fokusområderne i LibreOffice og den overordnede vigtigste nyhed er summen af en lang række forbedringer til integrationen med blandt andet Microsoft Office.

Blandt de vigtigste konkrete nyheder er: 
  1. Mulighed for at indlejre skrifttyper i dokumenter 
  2. Store forbedringer i integrationen med Microsoft Office, herunder import og eksport af regnearksfunktioner, som er nye i Excel 2013.
  3. Mærkbare hastighedsforbedringer både ved programstart og indlæsning af f.eks. store regneark.
  4. Forbedringer til brugergrænsefladen, f.eks. lettere håndtering af kommentarer .
  5. Ny funktion, hvor en serie af billeder kan danne et komplet fotoalbum som præsentation 
  6. Diagrammer kan eksporteres separat som ODF diagramfil (.odc) eller som grafikfil, f.eks. PDF eller SVG. 

Se en oversigt over forbedringerne her: https://da.libreoffice.org/om-libreoffice/features/ 

LibreOffice 4.1 arver endvidere visse features fra Apache Open Office, heriblandt sidepanelet fra IBM Lotus Symphony, hvilket dog foreløbigt betragtes som en eksperimentel funktion, som udviklerne endnu ikke er helt færdig med at integrere i LibreOffice.

Den tidligere frigivne version 3.6.7 bliver den sidste version i 3.6-rækken, og version 4.0 betragtes nu som den "konservative" og mest stabile version af LibreOffice. Den aktuelle version 4.1 er stabil, men egner sig endnu ikke til professionelt brug i større installationer. Første bug-fix er planlagt til at blive frigivet om en måned.

Om to måneder, den 25. september, afholdes den tredje årlige konference for udviklere I Italien. I år er det universitetet i Milano som stiller faciliteter til rådighed. Læs mere om konferencen her: http://conference.libreoffice.org/2013/en.

Om LibreOffice

LibreOffice er den frie open source kontorpakke til Windows, Mac og Linux, der giver dig seks funktionsrige programmer til alle dine behov inden for dokumentproduktion- og databehandling: Writer, Calc, Impress, Draw, Math og Base.

LibreOffice er det perfekte valg til private brugere, virksomheder, skoler, forvaltninger og andre organisationer, fordi den giver dig alle de funktioner, du har brug for. LibreOffice er let at installere og bruge på alle større operativsystemer og på en bred vifte af hardware. 

LibreOffice er et fællesskabsdrevet og brugercentreret open source projekt. Det vil altid være gratis og open source, så du har den bedste garanti for ubegrænset, langsigtet adgang til softwaren og dermed til dine filer. 

Om The Document Foundation

The Document Foundation er en uafhængig fond, stiftet i Tyskland af førende medlemmer af fællesskabet bag OpenOffice.org. Fonden bygger videre på fundamentet af ti års arbejde i fællesskabet. 

Den blev oprettet i troen på, at den kultur der kommer ud af en uafhængig fond, bringer det bedste frem i bidragydere og vil levere den bedste software til brugerne. Det er frit for enhver, der er enig med vores grundlæggende værdier, at bidrage til vores aktiviteter. Fonden byder firmaer, institutioner og organisationer velkommen til at deltage, fx ved at sponsorere personer til at arbejde som bidragydere i fællesskabet. 

onsdag den 24. juli 2013

Fejlrettelser

Hvor mange fejl der reelt er rettet i LibreOffice er svært at sige. Det skyldes at ikke alle fejl er registreret i samme issue tracker. LibreOffice har sin egen centralle (bugzilla), men de forskellige bidragsydere og Linuxdistributioner har deres egne. Derudover er mange fejl registreret flere gange.

Men kigger vi alene på LibreOffice's egen issue tracker får vi et nogenlunde overblik:
Per 23/7 2013 er der løst 12.596 fejlrapporter:
  • 4.389 rapporter er lukket af udviklere med status "LØST"
  • 2.123 rapporter er lukket af QA-teamet med en anden status
  • 3.003 rapporter blev identificeret som gengangere
  • 3.081 rapporter blev annulleret af en eller anden årsag
Alene i LibreOffice 4 er der rettet næsten 400 fejl.

Kilde. http://skyfromme.wordpress.com/2013/07/24/bugs-and-fixes-in-libreoffice-beyond-the-3-6-series/

Jeg tror i øvrigt at vi i RC-fasen denne gang har sat en verdensrekord ved 4.1.0 RC4.

I RC3 blev konstateret to alvorlige fejl, som blev klassificeret som stop-fejl, altså fejl, som forhindrer at version 4.1 kan releases.

Løsningerne blev lagt i kildekoden d. 23. Juli 10:41:08, hvorefter kompileringen blev startet. Mac-versionen var den der først blev færdig og 14:37:00 var kompileringen afsluttet. Efter en hurtig smoke-test blev forhåndsannoncering sendt ud og spejling påbegyndte den 24 Jul 2013 00:16:47. Allerede kl. 08:28:05 var spejlingen afsluttet og der blev udsendt en officiel annoncering.

Fra start til slut mindre end 22 timer fra kompileringen blev startet til alle spejlservere var opdateret.

torsdag den 18. juli 2013

Bruxelles skoler bruger også open source

Studerende og lærere på 160 gymnasieskoler i Bruxelles regionen er begyndt at benytte open source software. Siden April måned har regionens IT-afdeling hjulpet skolerne med at modernisere computere, klasselokaler, elektroniske tavler og netværk. Projektet indeholder også et skifte til open source baserede programmer som LibreOffice og Thunderbird (e-mail).

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-source-tablets-and-pcs-schools-brussels-region

tirsdag den 16. juli 2013

Sjældent brugt: Detektiv


Jo den er god nok, der er en detektiv i LibreOffice - i regnearksprogrammet. Detektiven kaldes også nogle gange sporing.

Sporing kan du bruge til at få et visuelt overblik over cellereferencer i dit regneark. Funktioner - Detektiv - ...

Detektiven består af følgende funktioner:

  • Spor overordnede
  • Fjern overordnede spor
  • Spor underordnede
  • Fjern underordnede spor
  • Fjern alle spor
  • Spor fejl
  • Marker ugyldige data
  • Opdater spor
  • Opdater automatisk
  • Udfyldningstilstand

Hvis du placerer markøren i en celle, som indeholder en beregning eller reference til andre celler, og vælger Spor overordnede, vil du se pile fra de celler, som funktionen eller referencen kommer fra. Omvendt kan du placere markøren i en celle, som der et andet sted henvises til. Herefter vil Spor underordnede vise pile til alle de celler, som refererer til den markerede celle.

Hvis du skal bruge flere sporinger, kan du med fordel benytte funktionen Udfyldningstilstand, hvor du kan pege på flere celler i regnearket, og finde spor.

Hvis du har en beregning eller reference, som resulterer i en fejl, f.eks. '#NAVN', kan du markere cellen og vælge Spor fejl, som vil vise pile til de celler, som forårsager  fejlen. Det kan f.eks. være en forkert henvisning eller ugyldige beregninger eller lignende.

Marker ugyldige data, markerer alle celler, hvor data ikke stemmer overens med de valideringsregler, som er registreret under Data - Validitet...

Store dokumenter: Back-up

Sørg altid for at have en back-up kopi af dokumentet. Selvom LibreOffice indstilles til jævnligt at gemme en sikkerhedskopi, så sikrer det ikke imod at du får stjålet din bærbare computer eller at den går i stykker.


Selv benytter jeg forskellige services på internettet, hvor jeg løbende synkroniserer mine dokumenter til.
Hvis du benytter USB-nøgle eller en eksternt USB-harddisk, skal du være opmærksom på et par detaljer:
  • Du bør ikke arbejde direkte på USB-enheden. Gem dokumentet lokalt på computerens harddisk, og kopier dokumentet til USB-nøglen når du er færdig.
  • Luk altid dokumentet ned, før du kopierer til USB.
  • Vær meget omhyggelig, når du fjerner USB-stikket fra computeren. Du skal altid bruge funktionen ”Sikker fjernelse af udstyr”.

Forkert eller uhensigtsmæssig brug af USB-porten kan i sidste ende resultere i at du mister dit dokument.

Store dokumenter: Samarbejde

Samarbejde og udveksling

Hvis redigeringsarbejdet skal foregå i samarbejde med andre, er det vigtigt at I fra starten aftaler hvilke programmer og formater I bruger.

Lad være med at tro, at I kan samarbejde på tværs af LibreOffice og Microsoft Office. Såkaldt round‑trip konvertering kan ikke lade sig gøre i det lange løb. Til gengæld er LibreOffice den bedste løsning, blandt andet fordi programmet er gratis, og fordi LibreOffice fungerer på Linux, Mac og Windows.

Hvis I skal redigere hinandens dokumenter, så vil jeg anbefale at I benytter ændringshåndtering undervejs.

Udveksling mellem de enkelte deltagere, kan med fordel ske gennem synkroniseringsservices frem for e-mail. Der er flere muligheder, blandt andet Dropbox og Ubuntu One. Og sidstnævnte kan faktisk også bruges fra Windows ( https://one.ubuntu.com/downloads/windows/ ). Alternativt kan du udveksle dokumenter vha. en USB-enhed.

torsdag den 11. juli 2013

Frankrig: Højere uddannelser SKAL bruge fri software

Det franske parlament har vedtaget en lov, som bestemmer at når højere uddannelser tilbyder digitale services og undervisningsressourcer, skal det primært være baseret på open source software. Loven er vedtaget i begge parlamentets kamre og siden godkendt af regeringen.

Det er første gang i Frankrig, at open source bliver skrevet ind i loven som det foretrukne, men forventningen er, at der fremover vil komme flere områder til, hvor open source bliver et krav.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-parliament-makes-free-software-law-higher-education

mandag den 8. juli 2013

Frankring: Landbrugsministeriet

Det franske parlamentsmedlem Isabelle Attard har spurgt 37 forskellige myndigheder i Frankrig, om deres praksis med open source software. Læs her hvad Udenrigsministeriet har svaret.

Landbrugsministeriet svarer at det siden 2008 har været standard i ministeriet, at der bruges OpenOffice og ODF-format til kontordokumenter, og at der også bruges open source software til e-mail, internet og multimedier.

Open source bruges på såvel arbejdsmaskinerne som på serverne og open source er en central del af ministeriets strategi på IT-området.

Landbrugsministeriet bidrager til udviklingen af open source software på geo data-området.

Læs mere her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/extensive-open-source-use-frances-ministry-agriculture

fredag den 5. juli 2013

Linux i skolen - et år efter

Dette interview (på engelsk) fortæller hvordan en skole i England med succes har skiftet alle Windowsmaskiner ud med Linux.

Malcolm Moore er netværks- og systemadministrator på Westcliff High School for Girls Academy i det sydøstlige England.

Interview: http://dot.kde.org/2013/07/04/year-linux-desktop

Et par oversatte citater:
Motivationen var oprindeligt både omkostninger og filosofi, forstået på den måde, at pengene altid er en begrænsning (politikere forstår åbenbart ikke udtrykket "Hvis du synes uddannelse er dyrt, så prøv uvidenhed i stedet").
Penge brug på at promovere Windows og Microsoft Office overfor elever kan bruges bedre på gammeldags ting, som f.eks. undervisning. Samtidig og helt tilfældigt smed Storbritanniens regering de gamle læringsmål, som langt hen ad vejen gik på at lære eleverne at bruge Microsoft Office, i skraldespanden, og erstattede dem med nye læringsmål, som går mere på at lære eleverne at bruge computeren aktivt i studierne. Det gjorde at vi fra starten var foran på point, om man så må sige.
Når du først en gang er kommet væk fra misforståelsen om at computer = Windows, og faktisk begynder at tænke over det, så opvejer fordelene så rigeligt ulemperne.
Den sædvanlige karrusel med at udskifte 400 elev-PC'ere hvert 3. eller 4. år er en uudholdelig omkostning. Med vores foreløbige resultater har jeg planer om at lade vores maskiner køre til de falder fra hinanden!
Det ville være løgn, hvis jeg sagde at alt var foregået uden problemer - det gjorde det ikke!
Har det givet mig søvnløse nætter, ja. Har det været ved at drive mig til vandvid? Absolut. Om jeg vil gøre det igen? Uden tøven!
Westcliff High School for Girls : http://www.whsg.info/

AMD og The Document Foundation

AMD er trådt ind i The Document Foundations advisory board, hvor Intel allerede er medlem.

Konkret samarbejder AMD og udviklerne bag LibreOffice om at udnytte de kraftige grafiske processorer (GPU) fra AMD til at eksekvere formler i regnearksprogrammet. Resultatet forventes at blive langt hurigere beregninger i Calc.

Normalt vil en PC altid foretage den slags beregninger i computerens egen processer (CPU), men ved hælp af OpenCL kan den langt større regnekraft i GPU'en udnyttes. Brugen af OpenCL sikrer, at processorer fra andre producenter også kan benyttes.

Arbejdet er i den meget tidlige fase, så der kommer til at gå en rum tid før resultaterne begynder at vise sig.

Pressemeddelelse fra TDF: http://blog.documentfoundation.org/2013/07/03/amd-joins-the-document-foundation-advisory-board-to-accelerate-libreoffice/
Artikel på Heise Open: http://www.h-online.com/open/news/item/LibreOffice-and-AMD-to-GPU-boost-spreadsheet-performance-1910393.html
AMD: http://www.amd.com
Intel: http://www.intel.com
Om OpenCL: http://en.wikipedia.org/wiki/OpenCL

Frankrig: Udenrigsministeriet bruger LibreOffice

Det franske parlamentsmedlem Isabelle Attard har spurgt 37 forskellige myndigheder i Frankrig, om deres praksis med open source software. Det første svar kom fra Udenrigsministeriet, som meddeleler, at open source igennem de seneste 8 år har haft en central rolle i ministeriets IT-strategi.

LibreOffice er ministeriets foretrukne kontorpakke og alle bærbare computere kører af sikkerhedsmæssige årsager Ubuntu Linux.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/free-software-central-frances-ministry-foreign-affairs