torsdag den 29. januar 2015

LibreOffice 4.4 er frigivet

Overskriften for denne frigivelse er "Den smukkeste LibreOffice nogensinde".
Jeg har tidligere gennemgået de vigtigste nyheder her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/12/nye-funktioner-i-kommende-version-44.html



De vigtigste nyheder i denne version er disse:
  • Brugergrænsefladen har fået endnu en overhaling, og fremstår nu som en moderne kontorpakke.
  • Understøttelsen af OOXML (Microsoft Office) er forbedret.
  • Den generelle kodekvalitet er forbedret, jvnf. analyser udført af Coverty.
LibreOffice 4.4 tilbyder dog mange andre vigtige nyheder:
  • Understøttelse af OpenGL diasovergange på Windows, samt bedre implementering baseret på det nye OpenGL framework
  • Digital signering af PDF filer ved eksport
  • Installation af frie skrifttyper Carlito og Caladea som erstatning for proprietære skrifttyper Microsoft C-Fonts Calibri og Cambria. Dermed undgås problemer med skrifttype når OOXML-filer åbnes.
  • Tilføjelse af adskillige nye indbyggede skabeloner, designet og udviklet af frivillige bidragsydere.
  • Visuel redigering af Impress Mastersider, for at fjerne uønskede elementer, tilføje eller skjule niveauer i dispositionsnummereringen, og skifte mellem punktopstillinger.
  • Bedre ændringsstyring med en ny værktøjslinje
  • Forbedrede importfiltre for Microsoft Visio, Microsoft Publisher og AbiWord, samt Microsoft Works regneark.
  • Nye importfiltre for Adobe Pagemaker, MacDraw, MacDraw II og RagTime på Mac.
  • Understøttelse af flere multimedie-filer på alle platforme.
Du kan hente LibreOffice 4.4 her: http://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/
Du kan læse mere om LibreOffice 4.4 her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/29/libreoffice-4-4-the-most-beautiful-libreoffice-ever/