lørdag den 24. oktober 2015

Lønnet job i The Document Foundation: Leder for dokumentation

The Document Foundation søger en freelance konsulent som leder af dokumentationsarbejdet, hvilket primært omfatter arbejdet med at skrive vejledninger og F1-hjælp. Lederens opgave er, ud over selv at bidrage til dokumentationen, også at koordinere indsatsen blandt de frivillige og fungere som community manager og mentor.

Stillingen er lønnet og omfanget er 20 timer ugentligt.

Kvalifikationskrav:
  • Erfaring med brug af LibreOffice og andre open source programmer
  • Erfaring med at gebærde sig i LibreOffice fællesskabet eller andre tilsvarende free software fællesskaber
  • Gode samarbejdsevner
  • Projektleder-egenskaber
  • Erfaring med teknisk dokumentation og brugervejledninger
  • Gode engelsk-kundskaber
Yderligere vil følgende kvalifikationer være en fordel:
  • Erfaring med undervisning og som mentor
  • Engelsk er modersmål
  • Erfaring med at deltage i og bidrage til free software projekter.
Arbejdstiden er fleksibel, men der kan være faste arbejdstidspunkter, f.eks. i forhold til deltagelse i videomøder o.l. Der er ingen krav om  fysisk placering, idet du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, hvor aktører er fordelt over hele verden.

Ansøgningsfrist er 27. november 2015.

Se mere her: https://blog.documentfoundation.org/2015/10/24/tdf-freelance-job-opening-201510-02-documentation-lead/